Øreakupunktur

Book din tid her

eller kontakt mig på

61 50 50 65 eller

zoneterapi@ullakrogh.dk

Hvad er øre-akupunktur?


Ligesom i zoneterapi, hvor kroppens organer og væv er afspejlet under fødder, i hænder og i ansigt, eksisterer der også i vores ører et mikrosystem af kroppens organer, legedemsdele og væv.


​Hvis man forestiller sig et barn liggende i fosterstilling, hvor hovedet vender ned mod øreflippen, vil man se en projektion af kroppen over på øret.


På denne måde er det muligt at stimulere et bestemt område med en nål.

Såfremt punktet er aktivt, vil en nål i området give en akut reaktion i kroppen.

Aktiviteten kan søges og måles smertefrit med et apparatur og en trykpen.

Ligesom almindelig akupunktur benytter øre-akupunktur sig af forskellige nervebaserede systemer - heriblandt forbindelser til de tolv hjernenerver, som har direkte eller indirekte forbindelse til øret. Nervesignaler fra forskellige steder i hjernen menes at have forbindelse til øret. Især den store ansigtsnerve, trigenimusnerven, har forgreninger ud til øret, som derved har indvirkning på mange af kroppens funktioner.

Øre-akupunktur er i dag godkendt som videnskabelig behandlingsmetode af WHO.


Øre-akupunktur kan bruges ved de fleste helbredsproblemer, men er særdeles god til at afhjælpe:


* Smerter i bevægeapparatet og hovedpine

* Fysiske og psykiske stresstilstande

* Afvænningsproblemer (fx. rygning, spiseforstyrrelser)

* Hormonelle problemer (pms, fertilitet)

* Allergier

* Psykiske og kognitive problemstillinger


Jeg bruger sterile engangsnåle, enten som tynde akupunkturnåle, som sidder i øret under zoneterapibehandlingen eller de lidt mere kraftfulde permanåle, der typisk bliver siddende i øret fra 2-14 dage, og derefter falder ud af sig selv.


Øreakupunktur som supplement til zoneterapi

Jeg tilbyder øreakupunktur som supplement til zoneterapi på fødder, da de to behandlinger støtter hinanden særdeles godt.



Book din tid her eller skriv til mig på zoneterapi@ullakrogh.dk, hvis du har spørgsmål og ønsker yderligere oplysninger.